torsdag den 17. juli 2008

Der er sket lidt siden sidst...

Familien er blevet forøget med en lille pige med store blå øjne..
Indermure er færdige og undertag er lagt..
Håndværkerne er kommet tilbage fra ferie, så nu sker der noget med ydermurene..
(yippiiiiii)

Et kig mod terasse, soveværelse, stue og køkken...

Udsigt fra køkken mod stue...

Garage...

Så er ydermur næsten færdig ved børneafdelingen...

En glad Mille-pige

tirsdag den 19. februar 2008

Projektet påbegyndes..






13/02-08
Så har landmåleren sat sokkel af til huset og gravemaskinerne har været i gang.
Der gik hele 2 timer fra de startede til jeg havde entreprenøren i røret med en besked om 'At det ser helt galt ud det her!' - Fedt !
Det viser sig så at i midten af huset, hvor der ikke er foretaget prøveboringer, var der ikke fast grund i den fastsatte afrømningsdybde.
Jordboringsfirmaet var heldigvis hurtige med at rykke ud og inspicere og det viste sig ikke at være så galt som først antaget. Der blev kørt noget ekstra grus på og dagen efter var de færdige med sandpuden.



D. 25/2 går de så i gang med af grave ud til sokkel og støbe - Så skulle der gerne stå et færdigt fundament til efter Påske, hvor det polske firma går i gang med at mure !




Så begynder projektet at tage form...

En ting man skal gøre sig selv klart, når man selv står for sådan et byggeprojekt er at der er UHYGGELIGT mange ting man skal tage stilling til og mange ting byggetekniske ting man skal sætte sig ind i.
Der ved at falde lidt ro på de ting, efterhånden som de forskellige beslutninger bliver taget og løsningerne lige får tid til at bundfælde sig.
Men hvor ville det dog være dejligt, hvis man bare havde penge nok så man 'bare' kan sige hvad man vil have og se det udført.
De forskellige håndværkere er ved at falde på plads, efter en grovsortering af dem som bare udnytter situationen og lige hælder lidt (noget) mere på prisen. Desværre var de fleste af disse håndværkere fra lokalområdet, så det er kun fundament og kloak der bliver lavet af et lokalt firma.
VVS bliver lavet af et firma fra Køge og el bliver lavet af et firma fra Tommerup og indtil videre har disse firmaer været meget flinke og super professionelle.

onsdag den 16. januar 2008

Hvordan gør vi liiige det her ?

Den flinke arkitekts regneprogram siger at huset vil koste ca. 18.000 kr/m2 at bygge... Dvs. knap 5 mill.
Det er helt ude i hampen og langt over vores budget..
Jeg beslutter så med mig selv at vi selv skal stå som hovedentreprenør på byggeriet. Jeg har tidligere været ude og se nogen murede huse bygget med polsk arbejdskraft og det var i en super kvalitet, til en rimelig pris og bonussen er at byggeperioden ikke er lang, da de arbejder 60 timer om ugen. Det kræver selvfølgelig at man investerer noget (MEGET) tid i det og allierer sig med en byggesagkyndig.
Alle byggetegninger på huset bliver lavet af et lokalt firma i Korsør som også kommer til at stå for byggetilsyn og det har vi indtil videre været godt tilfreds med.

Byggetilladelsen kom i hus d. 21. december, med bemærkninger om at der skulle laves statiske beregninger og der skal foretages Blowerdoor test (http://www.blowerdoor.dk/).
Pis, det var lige 25.000 kr oveni..

Hvordan skal huset se ud ?

Lokalplanen foreskriver at huset skal laves i mursten og med røde teglsten.
Bommer..... Det udelukker stort set alle typehuse med et lidt spændende design som f.eks. Hjem A/S. Vi ville bare ikke have en typisk Eurodan 70'er villa (Det ligner gud jødemig en 70'er villa).

Vi havde af nogen venner fået anbefalet en arkitekt som vi tog kontakt til og aftalte et møde.
En meget behagelig mand som spurgte ind til vores behov og om vi havde nogen ønsker til udseende - Og vi sagde næsten samstemmende: "Bare ikke endnu et dødkedelig 70'er parcelhus."
Efter en uge havde han et oplæg.
Huset han havde tænkt var korsformet med ovenlys i tagryggen.
Vi syntes der var rigtig mange gode detaljer, men der var for meget spildplads med gange.
Ingen sure miner over det, så arkitekten ville komme med et nyt forslag..
Efter 14 dage var vi inde ved ham igen og han lagde en tegning frem af et hus der har kvart-cirkel form. Efter at have siddet i tavshed og gloet på tegningen var vi 100% enige om det det opfylder alle vores ønsker - Det var sgu seriøst godt ramt !!
Vi har bestræbt os på at gøre huset så vedligeholdelsesfrit og økonomisk i drift som muligt. Bl.a. er det lavet som et lavenergiklasse 2 hus, hvilket betyder at der dispenseres for tilslutningspligten til naturgas - Vi har der valgt jordvarme til opvarmning, hvilket skulle give en varmeudgift på ca. 7000,- om året (Inkl. opvarmning af garagen).
Varmegenvinding er et Covent LTR3-EC.
Elinstallationen er en normal fortrådet IHC, men med trådløse tryk.
I midten af det store køkken/allrum/stue kommer der en Spartherm pejs med gennemsigt, dvs. med glas på begge sider, så flammerne kan nydes fra begge sider.

Der bliver monteret 17 stk. Velux ovenlysvinduer i de rum hvor der er loft til kip. Af disse bliver de 7 stk. motorstyret (Velux integra).
Alle øvrige vinduer og døre er fra IdealCombi og alu/træ vinduer i RAL 7016 - Disse blev valgt ud fra udseende, anbefalinger og så en ganske fornuftig pris.
Huset bliver fuldmuret, filtset og malet hvidt.
Fliser i huset bliver alle Tau Portland Negro i 60x60 på gulv og 30x60 på vægge.
Resten af gulvet bliver en hvid matlak Everfloor ask lamelplank med affasede kanter.
Køkken og badelementer bliver Ikea Abstrakt hvid højglans.
Hvidevarer er Aeg Electrolux.
Garage laves med loft til kip, således at der er plads til en 4 søjlet lift - Dette gør at der er plads til 3 biler i garagen, hvilket er rart når man har to gamle biler der helst skal stå tørt.








Beslutningen

Vi havde igennem et stykke tid leget med tanken om at bygge vores eget hus fremfor at købe et 'brugt' som alligevel ikke helt kan blive som man gerne vil have det og bruge vores somre på at vedligeholde hus..
Da grunde i Odense er få og meget dyre vendte vi blikket østpå i Korsør hvor vi oprindeligt stammer fra. Kommunen har lavet en udstykning forholdsvis tæt på motorvej, togstation og badestrand. Da vi begge savner det at kunne GÅ en tur til stranden samt at børnene vil få meget mere glæde af deres bedsteforældre, besluttede vi os for at slå til.
Vi satte derfor vores hus i Odense til salg i januar 2007 og det blev solgt og overtaget i april.
Så i øjeblikket bor vi i lejlighed i Højby i det sydlige Odense.